Flere gange i løbet af skoleåret kan du slå dig løs med dine klassekammerater – og på tværs af klasser – til skolens fester. Vi har både introfest, temafester, tag-en-ven-med-fest og gallafest. Og det er skolens festudvalg, der er primus motor bag festerne.

Festudvalget består af en gruppe engagerede og initiativrige elever, der både kaster sig ud i udsmykning af festsal, bestilling af varer og oprydning efter en god fest.

Festudvalgets medlemmer bliver på den måde en gruppe med et helt unikt sammenhold på tværs af klassetrin og studieretninger. Og så gør det heller ikke noget, at det også er ret sjovt!