Rom, Edinburgh og New York. Reykjavik, London og Tallinn. Det er efterhånden svært at nævne en storby, som ikke er blevet besøgt af elever fra Hvidovre Gymnasium & HF.

Alle gymnasiets STX- og HF-klasser tager på en studietur i løbet af deres skoletid. Studieturene er en unik mulighed for at hive undervisningen ud af de vante rammer og trække tråde til virkeligheden.

En studietur må højst vare fem hverdage, og det er en betingelse, at alle i klassen rejser med. På rejsen har du mødepligt til det planlagte program, som indeholder spændende udflugtsmål og kulturmøder.

 

Rejseselskabet Team Benns har lavet en video med gode råd om studieture.