Savner du lærere, der gider dig og dine klassekammerater og gør meget ud af at give jer en spændende undervisning? Har du ambitioner og lyst til at prøve et af vores talentprogrammer? Er det vigtigt for dig at være i et åbent miljø, hvor folk har respekt for hinanden og behandler hinanden godt? Så er vi noget for dig!

Går du i 9. eller 10. klasse, så hjælper din skole og din vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og søge via Optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 1. marts.

Er du gået ud af folkeskolen, og ønsker du at starte på HF, kan du få et ansøgningsskema på Optagelse.dk. Denne ansøgning skal sendes direkte til Hvidovre Gymnasium & HF – og gerne inden den 15. marts, så din ansøgning kan blive vurderet samtidig med ansøgningerne fra de elever, der søger direkte fra 10. klasse.

Du får skriftligt svar om optagelsen senest 23. maj. Er svaret positivt, kan du glæde dig til at starte hos os i august.