Social inklusion af alle skolens elever – det er blot ét af de områder, som skolens nye elevråd vil arbejde for.

Det fortæller to af elevrådets nye medlemmer, Pernille Rejmers fra 1.a og Annie Backer fra 1.p. Arbejdsområderne blev bestemt ved elevrådets allerførste møde, som blev holdt den 18. november.

Herunder fortæller Pernille og Annie om det nye elevråd – og hvad du som elev kan bruge rådet til:

elevråd

Derfor er det vigtigt med et elevråd:
“Elevrådet er til, så man som elev kan få indflydelse på skolens aktiviteter og tiltag og samtidig være en del af et fedt miljø. Elevrådet kan få indflydelse på områder, som den almindelige elev ikke kan. Ungdomsuddannelserne udvikler sig også jo hele tiden, og det skaber nye udfordringer. Elevrådet er klar til at møde disse udfordringer, og vi vil stille krav for at forbedre forholdene på skolen til alle elever.”

Sådan kan eleverne bruge elevrådet:
“Vi er elevernes talerør. Eleverne kan bruge os til at komme med ideer og forslag til, hvordan skolen bliver bedre. Det er vigtigt, at man som elev kan gå ind og sætte spørgsmålstegn ved dagligdagen, og det gør de gennem elevrådet. Det kan handle om små ting som pantsætning af flasker til større ting som demonstrationer.

De kan komme i kontakt med os via Lectio, email og snart kommer der en forslagskasse, hvor man anonymt kan komme med forslag. Vi kommer formentlig også på Facebook på et tidspunkt.”

Disse emner arbejder vi med:
“Lige nu arbejde vi overordnet med fire områder – udover de ad hoc-emner, der kan dukke op. De fire emner er:

  1. Kommunikation – fx hvordan skolens elever kommer i kontakt med os
  2. Skolens fysiske rammer
  3. Social inklusion af alle elever, fx igennem sociale arrangementer – også uden alkohol
  4. Politik, hvor vi fx arbejder med demonstrationer og oplysningskampagner.”

 

I december skal elevrådet mødes med Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og til skolens bestyrelsesmøde den 8. december skal de to nye elevrepræsentanter fra elevrådet med.

Læs mere om elevrådet her.