Fem klasser, der har haft forskellige forløb om Danmarks deltagelse i krigen i Irak og Afghanistan og dansk udenrigspolitik, mødtes mandag den 18. april til en aften på skolen om netop dette emne.

Eleverne så blandt andet den danske spillefilm ‘Krigen’ af instruktør Tobias Lindholm og fik besøg af formanden for De Danske Feltpræster, Thomas H. Beck, der tidligere selv har været udsendt i Afghanistan og Irak. Han fortalte blandt andet om Afghanistans historie og om, hvad danske soldater, der er udsendt i Afghanistan, laver dernede.

Eleverne kunne frit stille spørgsmål, og det var en god og oplysende aften.