“De kunne synge, så jeg blev blæst fuldstændig bagover!”

“De unge skuespillere er et scoop.”

“Alle musikerne spillede så præcist og alligevel legende, så bandet fik faktisk sin helt egen rolle.”

“Instruktøren og instruktørassistenten havde et sikkert greb om de unge rolle-karakterer.”

Det er nogle meget fine ord, vores musical får med på vejen i en anmeldelse i denne uges udgave af Hvidovre Avis.

Læs hele den flotte anmeldelse i dette link her eller læs herunder:

* * * * * * * *

Imponerende elevmusical på Hvidovre Gymnasium

Af Solvejg Andersen, lektor emeritus, dramalærer og dramapædagog, tidligere Teatervidenskab

De kunne synge, så jeg blev blæst fuldstændig bagover! Tænk at have en flok teater-dedikerede gymnasieelever, hvor mere end to håndfulde ikke bare kunne spille teater, men også synge, så man fik gåsehud.

Mandag aften overværede jeg premieren på Hvidovre Gymnasium & HFs nye musical “Kig op”. Musicalen er helt elevproduceret. Manuskript, instruktion, koreografi, scenografi, kostumer, lyddesign og plakatdesign er udarbejdet af Mikkel Nordfang Phillipsen, der blev student fra Hvidovre Gymnasium sidste sommer, og som er vendt tilbage for at producere denne opsætning. Sammen med et engageret og talentfuld hold på små 50 nuværende elever – flot bakket op af skolens ledelse, lærere og pedel – er der skabt en forestilling, der i den grad var seværdig.

Handlingen udspiller sig blandt unge hjemløse. De har ét positivt element i deres rodløse tilværelse: Et herberg, hvor de efterhånden får hinanden som “familie”. Byens borgmester synes imidlertid, at det centrale område kan bruges bedre (kvadratmeterprisen er jo høj!) – nemlig til et privathospital, så “de borgere, der yder, også kan nyde!” Men da borgmesterens unge datter kommer i en følelsesmæssig klemme mellem sin far og de unge hjemløse, tager handlingen fart.

Handlingen udspiller sig blandt unge hjemløse. De unge skuespillere er et scoop. Og instruktøren og – oplevede jeg klart – instruktørassistenten, Line Storm Thomsen, havde et sikkert greb om de unge rolle-karakterer. De blev flot holdt og skabte som typer en rørende almen genkendeligheds-effekt.

At der bag dem var et band, der kunne mere end bare akkompagnere, imponerede hele salen. Sangenes melodier blev brugt i flotte bearbejdelser til at flette forestillingens scener sammen og skabe stemning og flow. Alle musikerne spillede så præcist og alligevel legende, så bandet fik faktisk sin helt egen rolle.

Helhedsindtrykket blev fuldendt med en scenografi, der fungerede rapt og fleksibelt som stedsangivelse – og så samtidig som et symbolsk udtryk for det hierarkiske samfund, som forestillingen så flot sætter fokus på – og problematiserer – helt uden sentimentalitet og kun lidt patos.

Når unge mennesker kan skabe en så sikker og markant samfundskritik, må fremtids-pessimismen vige. Tak for forestillingen!