De første skoledage er altid noget helt særligt på Hvidovre Gymnasium & HF – både for elever, lærere og ledelse. Og i år var ingen undtagelse. Gymnasiet summede torsdag morgen af spænding og energi, da eleverne til de 11 nye klasser på STX, HF og GIF gjorde deres entré.

Gymnasiets 24 introvenner ledte med sikker hånd de nye elever gennem et væld af informationer, lege og fælles udfordringer.

Som det sidste punkt på programmet for introdagene, oplevede alle de nye elever fredag eftermiddag hypnotisøren Mikkel R. Karlsen fra scenen i Salen. En oplevelse som uden tvivl kan starte samtaler langt ind i det nye skoleår.