Hvidovre Gymnasium & HF har en stolt tradition for at udvikle masser af talentfulde filmelever på Film- & Medielinjen – og den helt store vinder ved gymnasiets egen filmfestival i 2013 – “Nyctofobi” – deltog derfor også i den årlige fælles Elevfilmfestival sammen med 13 andre sjællandske gymnasier.

Udover at være repræsenteret med “Nyctofobi”, produceret af Victor Chico Rasmussen og Christian Holm, 3.a, var Kim Hjælm fra 2.a desuden udpeget som vært ved prisuddelingen, der fandt sted lørdag den 1. februar i Cinemateket.

Vores venner fra Københavns åbne Gymnasium har produceret en lille reportage fra Filmfestivalen – se den herunder.

Du kan se Christian og Victors film “Nyctofobi” på YouTube.