I lokale 207 blev man kl. 12 tirsdag mødt af en vidunderlig duft af mad og et ‘Glædelig jul’ skrevet sirligt med kridt på tavlen. GIF-klassen 1.j havde taget initiativ til at holde en julefrokost med et frokostbord, som kunne gøre enhver forbipasserende lækkersulten.

Blandt 1.j’s 32 elever er der ikke mindre end 20 nationaliteter repræsenteret. Det kunne også smages i de lækre frokostretter og kager, som havde rødder i alle dele af verden – lige fra Rusland og Kina til Marokko og Pakistan.

Skribenten her siger tak for invitationen – og ikke mindst tusind tak for mad!