”Pas på, du ikke taber det!” råber eleverne til deres to holdkammerater, der hver kommer drønende med et æg på en ske. De spurter over stole og rundt om hjørner i gymnasiets kantine for at komme først ned til deres tre holdkammerater, hvor de sammen skal kaste ægget fra én klud til en anden uden at tabe det (hvilket ikke lykkes for nogle af de to hold…) hen mod målstregen. Det hold, der kommer først, bliver ’æggemestre’.

Ved et par borde ved siden af sidder en flok elever og maler påskeæg og spiser chokoladekaniner. Alt sammen til tonerne af musik, der strømmer ud af fra de store højttalere i kantinen.

Elevrådets initiativ

Påskeeventen er ét af mange initiativer fra gymnasiets Elevråd. Ét af Elevrådets underudvalg, Socialudvalget, får jævnligt banket sociale arrangementer op – film i biografen, cafeer og andre aktiviteter – og også dette hyggelige event, der fik samlet en lille gruppe elever en helt almindelig tirsdag eftermiddag 🙂