Himlen stod helt klar og blå, da et hold naturgeografi-elever tog på udflugt til Stevns Klint i denne uge. Derfor var det svært at forestille sig, at himlen millioner år forinden havde været mørklagt af aske.

Men faktisk er det lige præcis gennem studier ved Stevns, at teorien om et meteornedslag som årsag til dinosaurernes udslettelse, kommer fra. Ifølge teorien var et kæmpemæssigt meteornedslag skyld i en enorm askesky. Skyen betød, at kunne solen ikke trænge ned til jorden, og derved døde planterne, som dinosaurerne levede af – og derefter døde dinosaurerne for aldrig at vende tilbage. Asken fra meteornedslaget kan ses som et fint tyndt lag i klinten.

Elevernes formål med turen var at studere klimahistorie og jordens udviklingshistorie. Stevns Klint er et af de bedste steder i verden at studere det, fordi de geologiske lag er blotlagt, så man kan se millioner af år tilbage i tiden.

Eleverne arbejdede bl.a. med opmåling og skitsetegninger og skulle indsamle prøver. De deltagende elever var fra 2.c (NG/C) og NG/B-holdet.