Kære studenter – kære alle.

De fleste af jer ved det måske ikke, men jeg er faktisk gammel samfundsfagslærer, og i den netop overståede eksamensperiode har jeg derfor haft den sjældne fornøjelse at have to 3.g-elever til eksamen. Det var i det tværfaglige fag Almen Studieforberedelse. Den ene elev havde valgt emnet separatistiske bevægelser i Catalonien i Spanien, og den anden havde valgt emnet separatisme i Bruxelles, Belgien.

Det overordnede tema havde de to elever til fælles, nemlig de separatistiske, mere eller mindre nationalistiske bevægelser vi ser i en mere og mere globaliseret verden.

Den stadig mere globaliserede verden er og bliver et vilkår i jeres liv, og jeg er overbevist om, at netop I – hele vores gode, mangfoldige flok af dejlige studenter her fra HvG har noget helt specielt at bidrage med i vores hastigt foranderlige verden.

 

Det er et privilegium at stå her og tale til jer.

I ser fantastiske ud på den helt rigtige, studenteragtige måde. Ryggene er rettet, skuldrene er faldet på plads, huerne med røde eller blå bånd klæder jer fantastisk, og det ser ud som om I alle er blevet et par centimeter  højere. I skal være stolte af jer selv – hver og en – og jeg håber oprigtigt, at I alle har det selvværd, der skal til for at være stolte af jeres eksamen, uanset eksamensgennemsnit. Jeres forældre skal være stolte af jer – hver og en.

For os her på HvG er eksamenstiden en tid præget af både vemod og forventning. Vemod, fordi vi snart skal tage afsked med jer, efter I har været en del af skolens liv i et, to eller tre år, og forventning, fordi alle de gode kræfter, som lærerne har lagt i, at I skal lære så meget som muligt, og den energi I selv har brugt, munder ud i, at I nu står her med jeres eksamener og studenterhuerne på, klar til at drage videre ud i livet.

 

I skal ud og tage fat på voksenlivet i en globaliseret verden. Og hvad betyder det så? Der er øget international handel, men international handel er ikke i sig selv nyt. Handel via Silkevejen mellem Asien og Europa f.eks. er kendt helt tilbage til før vores tidsregning. Det afgørende nye i dagens globaliserede verden er kommunikationsteknologiens hastige udvikling. Penge, varer, information, idéer og mennesker kan flytte sig rundt i verden stadig hurtigere. TV og internet skaber en verden uden forsinkelser. Flytrafikken eksploderer.  Ved I, at antallet af turistrejser i verden er femdoblet fra 200 mio. i 1980 til 1. mia. i 2012, og antallet af fotos, der tages i verden, er tredoblet fra 2010-2015?

Livets hastighed accelererer. Vi kan aflæse det i sproget, hvor vi taler om FASTfood, SPEEDdating og POWERnaps. Men hvad gør det ved det enkelte individ – ved os som mennesker? En ting vi kan måle er, at vi i gennemsnit sover ½ time mindre end for 30 år siden.

Jeg tror, det var den danske filosof Arne Victor Nielsen, der først sagde, at i et hastigt accelererende samfund skal mennesket have fødder, ikke rødder.

Fødder – ja det får I alle brug for. I skal kunne flytte jer mentalt, og mange af jer vil også komme til at flytte jer geografisk. En del af jer, der sidder her i salen, har allerede flyttet jer geografisk, og for nogle af jer gælder, at jeres forældre flyttede fra et andet land til Danmark.

 

Når man flytter sig geografisk, kommer man også til at flytte sig mentalt. Mødet med andre mennesker fra andre kulturer bliver vi mennesker påvirket af. Indebærer det så, at vi kan se frem til, at verden en dag er befolket af en slags næsten ens globale mennesker? Nej, det tror jeg ikke. Det er der ikke noget, der tyder på. Vi opgiver ikke den kulturelle bagage, vi har med os hver især, men vi blander det op med noget af det nye, vi møder – og vi gør det på hver vores måde. Den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen siger, at vi bliver ikke ens, globale mennesker, men i stedet bliver vi kulturelle kreolere, dvs. mennesker der lever sammen med og mellem forskellige kulturer –  og vi påvirker hinanden. Det ses altid mest tydeligt blandt indvandrere, men Thomas Hylland Eriksens pointe er, at det gælder os alle sammen. Også jer. Også mig. Dét at være åben for at blande kulturer ser vi f.eks. i ungdoms- og musikkulturen, og vi ser det i Københavns mange restauranter. Vi skal lede længe for at finde en restaurant med såkaldt traditionel dansk mad, men det er ikke svært at finde en italiensk, libanesisk eller vietnamesisk restaurant i København.

Enhver skaber sin egen kulturelle identitet, og kulturelle kreolere findes i mange udgaver.

 

Følger I med i VM i fodbold? I bliver nok ikke overraskede, når jeg afslører, at jeg ikke ser fodboldkampe. Men jeg har til gengæld et barnebarn på snart 10 år, som er bidt af fodbold, og han holder mig orienteret. Han har f.eks. fortalt mig, at den danske spiller Yussuf Poulsen skorede målet i kampen mod Peru. Prøv lige at høre fodboldspillerens navn: Yussuf Poulsen – det indikerer en blandet, kulturel identitet. Jeg så ham på forsiden af min daglige avis sammen med tre andre spillere fra det danske VM-hold. En af dem sagde, at ”Vi er de brune danskere” – og han sagde det med stolthed. Det er et stærkt eksempel på kulturel blandingskultur, eller kreolsk kultur. Der er mange gode måder at være dansk på.

Når landsholdspillerne hver især passer deres arbejde som professionelle fodboldspillere, så er det rundt omkring i klubber i hele Europa. Yussuf Poulsen i Leipzig i Tyskland, Christian Eriksen – læg mærke til, at ham kender jeg også – i Tottenham i England, og de spiller alle sammen i klubber, som er et stort kulturelt mix af mange forskellige mennesker.

Når landsholdstræneren, den norske Åke Hareide, udtager spillere til landsholdet, er der en eneste ting, der tæller, nemlig hvad den enkelte spiller kan bidrage med til holdet. Fællesskabet er altid stærkere end det stærkeste individ.

Og så fik fodbolden os tilbage til rødderne. Og fødderne.

Vi har brug for fødder, brug for at kunne flytte os, men vi har også brug for at slå rødder, brug for at høre til. Færre og færre af os slår rødder rent geografisk, men til gengæld har vi brug for at slå rødder i den forstand, at vi har brug for at være forbundet med andre mennesker. Vi har brug for at være del af fællesskaber i form af familie, venner, kolleger på en arbejdsplads eller studiekammerater på en uddannelsesinstitution – eller et fodboldhold.

 

Jeg bliver urolig og bekymret, når jeg oplever, at der både er politikere og medier, som forsøger at skabe fjendebilleder – ved hele tiden at tale om ”os” og ”dem” – ”0s” og ”de andre”.

Her har I nogle erfaringer med jer, som er værdifulde. Lige netop jer. Hele vores mangfoldighed af studenter fra HvG.

I ved af egen erfaring, at fællesskaber bliver skabt på tværs af kulturelle forskelle.

I er tilsammen det levendegjorte eksempel på, at alle jer, med hver jeres kulturelle identitet, kan skabe gode fællesskaber.

* Lærerne ser det i undervisningen.

* Jeg ser det, når I sidder i grupper her i salen eller i vandrehallen og løser opgaver sammen eller bare hygger jer.

* Jeg oplevede det i onsdags, til dimissionsmiddagen, I i klasserne har skabt gode fællesskaber – og jeg hørte det i lærernes taler til jer.

I løbet af skoleåret har vi set, hvordan I i fællesskaber på tværs af klasser, årgange og kulturel identitet har skabt gode begivenheder her på gymnasiet:

* I efteråret arrangerede vores elevråd helt på egen hånd et valgmøde forud for kommunalvalget.

* Igen i år har elever på tværs af klasser og årgange sat en flot elevmusical op.

* Vi har haft en såkaldt trivselsdag for hele skolen, som satte fokus på god trivsel her på HvG – og den blev arrangeret af en engageret gruppe af elever og lærere.

På den baggrund har jeg et ønske og et håb til netop jer, når vi nu sender jer videre ud i livet:

* Gå ud og vær det levende bevis på, at I ikke er bange for medmennesker, som har en anden kulturel identitet end jer selv. I ved af erfaring, at I kan skabe gode fællesskaber sammen.

* Udfordringer er der altid, når mennesker skal være sammen. I har haft jeres kontroverser undervejs, men problemer kan løses, hvis viljen er der.

* Brug kræfter på at bygge bro i stedet for at grave grøfter.

* Giv plads til håb og afvis dem, der vil skabe utryghed.

* Afvis forsøg på at dele mennesker i ”os” og ”de andre”. Insister på, at vi er et ”os”, et ”vi” – i al vores mangfoldighed er vi et ”vi”.

På den måde vil I kunne bidrage til at gøre vores gode samfund endnu bedre.

 

Vi tror på jer, vi er stolte af jer  – og vi ønsker jer al mulig held og lykke.

Og kom så tilbage og fortæl os, hvordan det går – FFF – første fredag i februar.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Hvidovre Gymnasium & HF.

 

TILLYKKE

Kirsten Jensen / rektor.