Fake news og evnen til at vurdere sandhed frem for løgn, var rektor Kirsten Jensens omdrejningspunkt i årets translokationstale for de nye studenter.

Herunder kan du læse hele talen:

 

Translokationstale, Hvidovre Gymnasium & HF 2017

Kære studenter – kære alle

Her i foråret, mens I har haft fokus på, at I skulle til eksamen og snart afslutte jeres uddannelsesforløb på HvG, er der et begreb, som har fyldt meget i den offentlige debat, nemlig fake news. Egentlig betyder fake news jo bare ’løgn’, og som sådan er der vel ikke noget nyt i det – og så alligevel, fake news eller løgn trives og spredes under nye betingelser, som det er vigtigt, at I forholder jer til – I unge nyudklækkede studenter der skal skabe fremtidens samfund. Det vender jeg tilbage til.

Det er et privilegium at stå her og skulle tale til jer.

I ser fantastiske ud på den helt rigtige, studenteragtige måde, med endnu hvide huer med røde eller blå bånd. Endelig – nu er det jeres store dag, hvor studentereksamen er i hus efter nogle ugers intens slutspurt med fuldt fokus på at læse og gå til eksamen og klare jer bedst muligt hver især. Det er en glæde at konstatere, at alle har bestået eksamen.

Meget er tilrettelagt for jer på en skole som vores. En far – far til Rasmus i 3v – som sidder her i salen i dag, kaldte i mandags gymnasiet for et beskyttet værksted. Det er en god metafor. Fagene er spredt ud for jer i et skema, lærerne tilrettelægger, hvad og hvordan I skal lære, og der er en række tilbud, som I kan vælge imellem.

Og dog – helt beskyttet er værkstedet ikke, for der er rigtig mange valg, som I hver især selv har skullet træffe undervejs – hvilken studieretning, hvilke valgfag, hvilke fester, hvilke udvalg, hvilke venner, hvilken kæreste?

I år har vi som en kærkommen fornyelse oplevet, at en stor gruppe af HvGs elever har valgt at producere og opsætte en elev-musical. En enkelt elev, Mikkel Nordfang fra 2.P, som sidder her i dag med huen på, har valgt at prioritere sin tid sådan, at han skrev, instruerede og producerede forestillingen, og mange andre af vores gode elever valgte at lægge tid og kræfter i at deltage i forestillingen.

 

For at kunne træffe valg, – hvad enten det drejer sig om at bruge tid på en elev-musical, eller at vælge fag eller studieretning, så skal hver enkelt af jer have forudsætninger for at træffe valget – I skal have en ballast af viden, kundskaber og erfaringer.

Og så er vi tilbage ved fake news. Til alle tider har der været mennesker, som stak en løgn – også ind imellem politikere – det er der ikke noget nyt i. Det nye lige nu er, at USA har fået en præsident, som beviseligt lyver, og som tilsyneladende ikke nærer nogen som helst respekt for facts og kendsgerninger. Det er den direkte anledning til, at fake news fylder så meget i medierne. Og så er forudsætningerne for at sprede nyheder – også løgnehistorier – anderledes og langt mere gunstige end for blot få år siden.

Først og fremmest er der internettet, som gør det muligt at sprede informationer og idéer (også de ekstreme) med lynets hast. Hvem som helst kan skrive hvad som helst og sprede det på nettet.

For det andet er der bagsiden af ungdomsoprøret, oprøret mod autoriteter, som jeg selv oplevede som ung i 1970’erne. Det er sundt at stille spørgsmål ved gamle autoriteter og sandheder, men det kan gå over gevind, hvis det slår over i mistro til alle autoriteter og til alle sandheder, også dem som det er værd at lytte til.

Det er helt afgørende at skelne mellem facts og kendsgerninger på den ene side, og på den anden side personlige holdninger. Vi er nødt til at være enige om en vis mængde af facts og kendsgerninger, og så kan vi i øvrigt være uenige og diskutere vores personlige holdninger, lige så tosset vi vil.

Det der er i fare med fake news i den her nye medievirkelighed, er noget meget fundamentalt i en meningsfuld tilværelse, nemlig den basale, grundlæggende tillid mellem os mennesker – tilliden som er den lim, der kitter os alle sammen i et forpligtende fællesskab. Det skrev teolog og filosof K.E.Løgstrup om allerede midt i forrige århundrede.

Vi er heldigvis sådan indrettet som mennesker, at vi har en grundlæggende tillid til hinanden.

Prøv at forestille jer, hvordan et samfund ville være – i sin yderste konsekvens – hvis der ikke var en masse facts og kendsgerninger, som vi var enige om  –  så kunne vi aldrig have tillid til hinanden:

Facts og kendsgerninger vil være meningsløse begreber, hvis ingen tror på, at det et andet menneske fortæller, kan være sandt.
Al uddannelse vil være meningsløs, hvis ingen tror på, at lærerne har en viden og indsigt, de kan give videre, og hvis ingen tror på det, der står i lærerbøger.
Det er meningsløst at gå til lægen og få en diagnose, når man er syg, hvis man alligevel ikke tror på, at lægen har en faglig viden at stille diagnosen ud fra.
Det vil ikke være muligt at indgå nogen form for aftaler, hvis ingen alligevel tror på hinanden.
Det er dét, der er i fare – vores tillid til hinanden og til samfundets autoriteter som samfundets kit er truet. Hvis fake news får lov at gå sin sejrsgang i medierne, vil fremtidsscenariet i sin yderste konsekvens være, at der ikke vil være noget fællesskab – ikke noget samfund.

Hvad kan I og vi gøre for at undgå en sådan udvikling?

En ung, dygtig journalist, Lea Korsgaard, udgav for en uges tid siden en mini-bog, som hedder ”Den der råber, lyver”, og hun giver nogle gode råd:

Først og fremmest, så sæt tempoet ned. Den information man bare lige flygtigt skimmer på skærmen, den når man ikke at forholde sig til og tænke og reflektere over – man når ikke at overveje: lyder det her fornuftigt?

Giv jer tid til det. Diskutér det gerne med andre.

En amerikansk historiker har udtalt, at ”vi rammes af bølge efter bølge, men vi ser aldrig havet”. Giv jeg tid til at løfte blikket og søge efter havet.
Det andet vi kan gøre, er at opsøge viden og visdom. Opsøg kloge mænd og koner, hør hvad de siger, læs hvad de skriver og reflektér over det.
Som det tredje skal I huske, at ikke alle sager har to sider. Noget er bare mere sandt end andet. Viden, som er baseret på evidens og kendsgerninger – den er vi fælles om, mens personlige holdninger jo netop er personlige.
En dansk læge, Imran Rashid, udgav for en måneds tid siden en bog, der hedder: ”Sluk – kunsten at overleve i en digital verden.” Han ser som læge på, hvad mængderne af informationer på de digitale og sociale medier gør ved vores hjerner, og han giver – interessant nok – de samme gode råd som journalisten Lea Korsgaard. Sæt tempoet ned, gå på biblioteket, læs bøger, lyt til dine lærere, og giv dig tid til at reflektere over alt det du hører, ser og læser.

 

Har I studenter et godt udgangspunkt for at følge disse gode råd?

Ja, det har I, for det er lige præcis det, I har fået med jer fra jeres gymnasiale uddannelse her på HvG.

I alle fag, uanset om det er naturvidenskaberne, humaniora eller samfundsvidenskaberne, der har I lært, at der er grundlæggende viden, som I skal erhverve jer, og den viden er ikke til diskussion.                                               –  der er borgerkrig i Syren; jorden er rund; Emmanuel Macron er netop blevet valgt til præsident i Frankrig – det er sandheder, som ikke er til diskussion.

Det er sjovt at vide en masse, det er sjovt at have en masse paratviden, men for at bruge al sin viden til noget, skal den sættes ind i større sammenhænge. Det er det, jeres gode lærere kan. Det er det, jeres gode lærere, som er eksperter i hver deres faglighed, har gjort en stor indsats for at lære jer – på et fast fundament af viden, dokumentation og beviser har I lært at analysere og vurdere, at drage konklusioner og se større sammenhænge. Og i sidste instans har I lært at tage personligt stilling, at have personlige holdninger, men på et oplyst, kvalificeret grundlag af viden.

Det er netop det, I bliver testet i, når I går til studentereksamen i Danmark. I modsætning til en række andre lande, hvor man kun bliver testet i paratviden.

Dét tager I med jer herfra. Evnen til at søge viden og til at filtrene og sortere i den enorme informationsmængde, så I kan tage stilling på kvalificeret grundlag. Brug det, når I bliver bombarderet med informationer og tilsyneladende nyheder. Husk at løfte blikket og tænke efter – kan det her være rigtigt? Vær kildekritiske.

Så er der håb forude, for så får strømmen af fake news ikke mulighed for at undergrave den helt grundlæggende tillid til hinanden, som er helt afgørende for, at vi fortsat har et samfund.

 

Vi tror på jer – og vi ønsker jer al mulig held og lykke.

Vi tror på, at I har lært hvad der skal til for at sikre, at vi fortsat kan leve i gode fællesskaber med hinanden i et godt samfund.

Og kom så tilbage og fortæl os, hvordan det går – FFF – første fredag i februar.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Hvidovre Gymnasium & HF.

 

TILLYKKE

Kirsten Jensen / rektor.