Translokationstale, Hvidovre Gymnasium & HF 2014

Kære studenter – kære alle

I ser fantastiske ud, og studenterhuen klæder jer. Det er en ære og et privilegium at få lov at stå her og tale til jer.

De seneste uger har alt drejet sig om eksamen. Efterhånden som I hver især fik overstået sidste eksamen og velfortjent fik studenterhuerne på, samledes I her i aulaen omkring de runde borde, hvor I blev fejret at familie og venner med blomster, chokolade og champagne. Det har været en glæde for mig at gå rundt og ønske tillykke, og i år har jeg sågar også hilst på en oldemor.

Det har været en særlig glæde, at alle I, der har gennemført eksamen i år, har bestået.

Det er en fantastisk følelse at have eksamen i hus. Vi kan se det på jer. Skuldrene er faldet ned på plads, ryggen er rettet, og I alle blevet et par centimeter højere. Friheden er inden for rækkevidde.

Frihed – hvad er det for en størrelse?

Jeg tror godt, jeg ved, hvad det betyder for jer lige nu. Frihed betyder ingen eksamenslæsning, ingen pligter, ikke at skulle tidligt op om morgenen, men fest og fornøjelse så meget I orker. Og det betyder friheden til at forfølge hver jeres individuelle drømme.

Ordet frihed har faktisk ikke nogen helt oprindelig urbetydning, selv om alle mennesker på tværs af kulturer har erfaringer med frihed – og med frihedens modsætning: tvang.

I 1859 skrev filosoffen og økonomen John Stuart Mill i sit skrift ”Om friheden”:

Den sande frihed er den enkeltes frihed til at gå sine egne veje mod sin egen lykke, så længe det ikke går ud over andre eller berøver dem den samme frihed”                                                                                                                                    

”…den enkeltes frihed til at gå sine egne veje..” – er det ikke det, I føler nu? Friheden til at forfølge hver jeres drøm?

Men bemærk, at han siger, man kun kan forfølge sin egen lykke, ”….så længe det ikke går ud over andre eller berøver dem den samme frihed”.

Frihed og demokrati er tæt forbundne størrelser. John Stuart Mill sad i England og skrev dette midt i 1800-tallet, hvor demokratiske grundlove var vedtaget i flere europæiske lande.

Med de grundlove, herunder den første danske grundlov fra 1849, skete der et skred. Her blev den politiske frihed, de personlige frihedsrettigheder stadfæstet, selv om det stadig ikke var frihedsrettigheder, som gjaldt alle i den voksne befolkning. F. eks. fik kvinderne jo først stemmeret i Danmark i 1915, og først samme år fik tyende stemmeret, dvs. folk der var tjenestefolk hos andre.

De politiske frihedsrettigheder, som er tæt forbundet med demokrati og parlamentarisme, kender I alle. I har levet med dem altid, og I tager dem nok som en selvfølge. Det er eksempelvis ytringsfrihed og religionsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed.

I vores kultur er demokrati og frihed tæt og uløseligt knyttet til det enkelte individ. Det er ikke en selvfølge. Der er faktisk andre kulturer, hvor frihed er knyttet til familien eller klanen. Men det er den opfattelse af personlig frihed, med fokus på individet, der vinder med FNs Menneskerettighedserklæring fra 1948.

Den bliver jo også vedtaget på en dyster baggrund.

Trods spirende demokratier rundt omkring i 1800-tallet, og forfatninger der vægter personlig frihed, så bliver 1900-tallet – det 20. årh. – om noget ufrihedens århundrede. Det bliver et århundrede med to verdenskrige og med fascisme og nazisme i Europa.

Filosoffen Adorno har kaldt det 20. årh. for ”Katastrofens Tidsalder”, og historikeren E. Hobsbawm taler om ”Ekstremernes århundrede”.

Den personlige frihed har ikke været en selvfølge, heller ikke i vores del af verden og heller ikke i nyere tid.

For at det enkelte menneske kan have personlig frihed, så kræver det, at der er en samfundsmæssig ramme omkring det, nogen fælles spilleregler, nogle love – og det bedste vi kender til at sætte de rammer, er demokratiet, folkestyret, hvor de valgte politikere, altså lovgivere med faste mellemrum skal stå til regnskab overfor vælgerne.

I har næsten alle været på studierejser til andre lande som led i jeres uddannelse her, og de fleste af jer til lande og steder, hvor de personlige frihedsrettigheder til forveksling ligner det, I kender her hjemmefra. Dog har nogle af jer også gjort andre erfaringer.

Vi har haft elever i Jerusalem, i Israel og på Vestbredden, hvor erfaringerne med demokrati og frihedsrettigheder er ganske anderledes end i vores del af verden.

Vi har også haft elever på studieophold i Hong Kong og Kina, hvor I har fulgt universitetsforelæsninger og talt med kinesiske studerende. De kendte slet ikke til at have studievejledere – og hvad skulle de også med det, for de må ikke selv vælge studium og uddannelse.

I medierne popper der med mellemrum kritik op af de rammer, som lovgivningen sætter for os. Hvorfor er der ikke fri hastighed på motorvejene? Hvorfor er der så meget overvågning? Hvorfor må man ikke ryge på skolens grund? Og nogle af jer kunne måske finde på at spørge, hvorfor er der ikke fuldstændig fri adgang til alle videregående uddannelser?

Hav jeres forskellige synspunkter. Bland jer gerne i debatten og giv jeres meninger til kende. Stem til valgene på de partier og politikere, som I er mest enige med, og gå evt. selv ind i politik og påvirk beslutningerne. Men pas på fællesskabet og fællesskabets rammer.

Midt i 1600-tallet, altså for næsten 500 år siden, skelnede filosoffen Thomas Hobs mellem det, han kaldte en naturtilstand, hvor den enkelte har ubegrænset personlig frihed til at gøre, præcist hvad han vil – men i kamp med andre og på andres bekostning – og så det han kaldte en samfundstilstand, hvor den enkelte må afgive noget frihed til fordel for trygge, fælles rammer. Man kan sige, at Thomas Hobs foregreb det, vi kender som den moderne stat. Den enkelte er bærer af den personlige frihed, men fællesskabet garanterer den.

Om lidt skal jeg overrække jer eksamensbeviser. Med de eksamensbeviser har I en ny frihed. En frihed til at forfølge de drømme I har om videre uddannelse. I vil måske opleve rammer og begrænsninger, men fokuser på mulighederne og brug jeres frihed til at vælge. Træf egne valg om uddannelse og træf valg om de drømme, I i øvrigt har – så længe det ikke går ud over andre.

Vi tror på jer. Held og lykke med det hele.

Og kom så tilbage og fortæl os, hvordan det går. FFF – første fredag i februar til årets fest for gamle elever.

Vi vil savne jer, og vi glæder os til at se jer igen.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Hvidovre Gymnasium & HF.

Tillykke.