Herunder kan du læse hele Kirsten Jensens tale til de nyudklækkede studenter:


Kære studenter – kære alle.

Mens I har haft travlt med at gå til eksamen, har debatten om almen dannelse i gymnasiet været på dagsordenen igen. I mere end 150 år har almen dannelse – i tæt parløb med høj faglighed – været et fornemt formål med det almene gymnasium, men naturligt nok har begrebet ændret sig over tid. Det er blevet reformuleret med mellemrum, og det seneste bud er fra d. 3. juni i år, hvor aftaleteksten om en ny gymnasiereform blev offentliggjort.

Her på HvG følger vi selvfølgelig debatten med stor interesse, og Skipper på kontoret har et meget kort bud på, hvad almen dannelse er – nemlig at det er det, der er tilbage, når I har glemt alt det faglige, I har lært.

IMG_1921

Det er et privilegium at stå her og skulle tale til jer.

I ser fantastiske ud.

Den sidste måneds tid har stået i eksamens tegn for jer. Der blevet læst og arbejdet hårdt, og vi kan i dag sige tillykke til 230 studenter.

For os her på HvG – for jeres lærere og for mig – er eksamenstiden en tid fuld af både vemod og forventning. Vemod fordi vi nu skal tage afsked med jer, efter I har været en del af skolens liv i et, to, tre år, og forventning fordi vi ser frem til, at alle de gode kræfter som lærerne har lagt i, at I skal lære så meget som muligt, og den energi I selv har brugt, nu munder ud i, at I står her med jeres færdige eksamener, klar til at drage videre.

Vi sender jer nu videre ud i livet med en solid ballast af faglig viden og almen dannelse.

 

Et kendetegn ved jer er, at I hører til den første generation af såkaldte digitale indfødte, det vil sige, at I er vokset op med internet og mobiltelefon. Det giver udfordringer i undervisningen, når elever finder på at gå på sociale medier i stedet for at deltage aktivt i undervisningen, og det har sat begrebet digital dannelse på dagsordenen. Digital dannelse indebærer, at I på den ene side er kildekritiske over for de uendelige mængder af information på nettet, og på den anden side forholder jer etisk til, hvad man kan tillade sig at skrive på nettet. Historier om etiske overskridelser af, hvad man kan tillade sig, fortælles med mellemrum i medierne.

Pessimistiske sortseere har kaldt jer ”mig-mig-mig-generationen”, fordi I angiveligt hele tiden er optaget af egne behov og af at spejle jer selv på de sociale medier. En dansk forsker, Søren Schultz Hansen, forsker i de digitale indfødte, og han siger, at I tværtimod er ”vi-vi-vi-generationen”, fordi I hele tiden indgår i sociale netværk og danner sociale relationer.

Alt imens lærerne har taget deres kampe med jer om jeres brug – eller misbrug – af sociale medier og mobiltelefoner i undervisningen, har de også bibragt jer digital dannelse. De har lært jer at være kritiske – kildekritiske overfor de store mængder af information på nettet, og I har givetvis også været inde på de etiske spørgsmål om, hvad det er i orden eller absolut ikke i orden at skrive på digitale, sociale medier.

I forligsteksten til ny gymnasiereform indgår digital dannelse som ét element i den almene dannelse. Som noget nyt indgår innovation og karrierebevidsthed fremover også i almen dannelse. Det er dog ikke så nyt endda. Det innovative har også været et krav til jer og jeres uddannelse, og med den politik der bliver ført i disse år, bliver der lagt pres på jer for at være karrierebevidste og målrettede, og helst i tidlig alder. I er underlagt en fremdriftsreform, hvor formålet er at få jer hurtigt igennem en videregående uddannelse. Og mens I har læst til eksamen, er der vedtaget en ny lov om, at hvis man først har én uddannelse og ønsker at tage en ny uddannelse, så skal man selv betale.

Var der nogen af jer, der opdagede det – den nye lov – midt i eksamenslæsningen?

Man kan få den tanke, at formålet med gymnasieuddannelsen efterhånden kun er at gøre jer til effektiv arbejdskraft, og helst så hurtigt som muligt.

Sådan forholder det sig heldigvis ikke.

Demokratisk dannelse er et centralt element i begrebet almen dannelse i dag, og det vil det også være fremover.

Og hvad er så demokratisk dannelse?

Det er at være kompetent borger, der er klædt på til at være aktivt deltagende i samfundslivet, og som har forudsætningerne for at tage kvalificeret stilling til samfundsmæssige problemstillinger.

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas siger, at forudsætningen for et velfungerende demokrati et aktivt medborgerskab fra landets borgere. Man skal ikke bare passivt se på. Man skal tage stilling og deltage aktivt. Vi skal blande os i debatter, og vi skal gøre en aktiv indsats – det kan være i det nære og lokale, og det kan være i det store,  globale.

Det aktive medborgerskab har vi set udfoldet af jer ved forskellige lejligheder. I efteråret blev årets Operation Dagsværk annonceret. Det er et årligt tilbagevendende projekt, hvor danske unge arbejder og samler penge ind til uddannelse af børn og unge i den tredje verden. Der var ingen dagsværk-gruppe blandt vores elever, men pludselig var der en elev fra 3.g – lad os kalde ham Rasmus, for det hedder han – der skrev ud i Lectio, om ikke vi skulle være med. Hurtigt var der en del elever, der meldte sig til at deltage. Det samme skete i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret med bebudede store besparelser på gymnasieområdet. På ingen tid blev der arrangereret en masse aktivitet, også i samarbejde med elever fra andre gymnasier. Det er rigtig gode eksempler på demokratisk deltagelse og aktivt medborgerskab, og jeg ser det også som et eksempel på det, som Søren Schultz-Hansen kalder ”vi-vi-vi-generationen.” I bruger de digitale platforme ikke bare til at spejle jer selv og hinanden, men også til at kommunikere med hinanden og etablere nye fællesskaber meget hurtigt.

I tager stilling, I engagerer jer, I er ikke ligeglade.

I er underlagt pres og store forventninger. Det er jeg ikke i tvivl om. I skal gå ud og finde jeres plads i samfundet, og i følge tidsånden helst så hurtigt som muligt og uden omveje. I skal bidrage til samfundsøkonomien, og I skal tage del i fortsat udvikling af demokratiet. Det skal I selvfølgelig, og det skal nok lykkes for jer.

Men I skal huske og holde fast i, at det I gør, også skal have værdi for jer selv. I skal have jer selv med i det, I gør.

Jeg tror på, at alt hvad I har fået med jer herfra af faglig viden og almen dannelse, har bidraget til at skærpe jeres egen bevidsthed om, hvad der lige præcis er vigtigst for jer hver især.

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvorvidt almen dannelse bare er det, der er tilbage, når I har glemt den faglige viden. Jeg køber den ikke helt. Den almene dannelse står på skuldrene af fagligheden.

Men jeg tror og håber, at lærernes engagement i hver enkelt af jer, og det at I nu står med en eksamen, I kan være stolte af, har skærpet jeres tro på jer selv. Hvis I hver især har lært at udnytte jeres evner optimalt, og det har givet tiltro til egne evner og lyst til at lære mere i fællesskab med andre, så er lærernes – så er vores mission med jer lykkedes. Og det uanset hvilket karaktergennemsnit, der står på eksamensbeviset.

Hvis det er, hvad der er tilbage, når I måske har glemt Pythagoras, romantikkens forfattere og de uregelmæssige spanske verber  – så skal I nok finde jeres vej i livet.

Og lad os så slutte med et citat af USA’s præsidentfrue frem til 1945, Eleanor Rosevelt: ”The future belongs to those, who believe in the beauty of their dreams.”

Vi tror på jer – og vi ønsker jer al mulig held og lykke – hvilke valg I end træffer på jeres vej.

Og kom så tilbage og fortæl os, hvordan det går  til FFF – første fredag i februar – til gamle elevers cafe.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Hvidovre Gymnasium & HF.

 

TILLYKKE!

Kirsten Jensen / rektor