Hvert år samler vi på gymnasiet et hold med elever, der har ordet i deres magt. Vi kalder dem Talentfulde Skrivere, og med workshops forsøger vi at udfordre og pleje det talent, som de har indenfor journalistisk eller skønlitterær skrivning.

I sidste skoleår mødtes gruppen cirka én gang om måneden for at hellige sig det skrevne sprog. Eleverne gennemgik workshops med forskellige journalister – både på skolen og hos dagbladet Information i København. Gruppen prøvede også kræfter med skønlitterære genrer i selskab med en professionel forfatter og en lyriker.
Hvidovre Avis bragte i sommerferien nogle af de tekster, som de Talentfulde Skrivere producerede i løbet af skoleåret:

Romanuddraget Ved Daggry af Henriette Christiansen, student 2015

Essayet Unge udfører mindre frivilligt arbejde end de ældre af Marcus Ekstrøm Johnsen, 3.b

Digtet Livets Gang af Isma Shabbir, 3.x

Digtet Mørke Dage af Nour Shikani, 3.x

Har du lyst til at blive en af HvGs Talentfulde Skrivere? Så kontakt din dansklærer, som kan give dig mere information om projektet.