Der var fyre i togaer. Der var quizzer om det franske køkken. Der var smagsprøver på spanske tapas og tysk slik. Og så kunne man slænge sig i sofaerne á la det gamle Rom og nippe til vindruer og oliven.

Alt i alt summede gymnasiets vandrehal af liv og snak, da alle skolens 1.g’ere og 1.hf’ere havde lavet boder, hvor de præsenterede forskellige sprog og kulturer. Mange elever havde gjort meget ud af deres bod og fx slæbt popcornmaskine med, lavet hjemmebagte franske vafler og brugt tid på Kahoot-quizzer for de andre elever.

Eftermiddagen kulminerede i en International Cafe i kantinen, afholdt af Cafeudvalget.

Se flere billeder fra Sprogdagen her.