Så er det nu på torsdag, den 17. marts, at gymnasiet holder informationsmøde på vores Gymnasiale Indslusningsforløb for Fremmedsprogede – i daglig tale GIF.

GIF er Danmarks eneste 1-årige danske studentereksamen for fremmedsprogede med opholdstilladelse i Danmark og altså en unik uddannelsesmulighed.

Arrangementet afholdes torsdag den 17. marts 2016 fra 15.30-17.30.
Det sker i lokale 182 på Hvidovre Gymnasium & HF,
Blytækkerporten 2, 2650 Hvidovre.

Ved arrangementets start vil vores studievejledere fortælle om uddannelsens to linjer, samt hvad der kræves for at blive optaget på GIF.

Herefter vil der være mulighed for at møde uddannelsens lærere og nogle nuværende kursister, ligesom du kan se nærmere på skolens faciliteter.

Der er ingen tilmelding til arrangementet – interesserede møder blot op kl. 15.30.