Translokationstale, Hvidovre Gymnasium & HF 2015

Kære studenter – kære alle

Her i det tidlige forår stod jeg en dag her ude i aulaen og snakkede med en gruppe af jer unge mænd, der nu er blevet studenter. Jeg skulle selvfølgelig lige høre, hvad I hver især havde af planer og drømme, når eksamen var i hus. En af drengene – lad os kalde ham Muhammad. Det er det nemmeste, for det hedder han – fra 3x – svarede ”Jeg vil gerne have dit job. Hvordan bliver man rektor?”

Det ønske kan jeg godt forstå, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil overtage mit job her på HvG. Jeg har den fornøjelse at være rektor for et lærerkollegium, der er berettiget stolte af at lave studenter med flotte resultater, og det er lærere der også har lagt bunden hos jer til drømme og ambitioner – ambitioner om og lyst til at lære mere og f.eks. blive rektor.

Det er et privilegium at stå her og skulle tale til jer.

I ser fantastiske ud.

Den sidste måneds tid har stået i eksamens tegn for jer. Der blevet læst og arbejdet hårdt, og vi kan i dag sige tillykke til 223 studenter.

Mens I har været optaget af eksamenslæsningen, har der været begivenheder, som har og har haft betydning for det samfund I lever i, og skal leve i.

Den 5. juni fejrede vi 100-året for grundlovsændringen 1915. Mon ikke I alle har hørt om det trods eksamenslæsning. Alle medier har beskæftiget sig med historien om, at kvinder fik stemmeret til og kunne vælges til folketinget. Det er en helt afgørende begivenhed. Det er jo halvdelen af befolkningen. Men faktisk var grundlovsændringen i 1915 mere omfattende end som så. Der blev nemlig også givet stemmeret til tjenestefolk, alle dem, vi i dag ville kalde lønarbejdere.

Man taler om de fem F’er, der fik stemmeret med grundlovsændringen: fruentimmere og folkehold, forbrydere, fjolser og fattige.

Samtidig blev valgretsalderen sænket fra 30 år til 25 år.

De grundlovsændringer betød markante forandringer i hele vores demokrati og samfund.

Før 1915 havde ca. 15% af befolkningen stemmeret. Historikeren Anette Faye Jacobsen kalder datidens demokrati for et husbondsdemokrati. Det rammer ret præcist. Det var kun selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand, der kunne stemme. Dvs gårdejere, håndværksmestre, købmænd osv  havde stemmeret. Deres koner og alle deres ansatte havde ingen stemmeret.

Efter 1915 får næsten alle borgere over 25 år stemmeret.

Grundlovsændringen 1915 skabte på den måde en helt nye ramme for demokratisk fællesskab. Demokratiet blev et reelt folkestyre.

For hhv to og tre år siden, da I startede her, havde de fleste af jer ikke stemmeret. Det har I nu, for i dag får I jo stemmeret som 18-årige. Måske havde I heller ikke særlig meget viden om eller interesse samfundsudviklingen, men d. 18. juni har de fleste af jer sat jeres første kryds til et folketingsvalg. Måske tog I direkte fra eksamensbordet til stemmeboksen. I har sat jeres kryds, og I har taget stilling, og jeg ved at vi – alle lærerne har givet jer viden og indsigt, som har bidraget til, at I hver især kan tage stilling. Viden og indsigt så I kan drage videre ud i andre sammenhænge og markere jeres stemme og sætte jeres præg på udviklingen, der hvor I er.

Hvad er det for et samfund, I skal ud og sætte jeres præg på her i 2015?

Vi lever i en tid, hvor debatter om samfundsudvikling kredser rigtig meget om begrebet konkurrencestat.

Det har I også hørt om. Nogle af jer har sågar lært om det i undervisningen.

Konkurrencestaten defineres som en stat, der hele tiden konkurrerer med andre stater om økonomisk vækst. I har også hørt om ’truslen fra Kina’ og hvor mange tusind ingeniører, der uddannes i Indien hvert år.

Nøglen til at klare sig i den konkurrence er en tilstrækkelig og tilstrækkeligt højt kvalificeret arbejdskraft.

Det er jer og jeres generation, der her er fokus på og pres på, og det mærker I.

Jeg har fornylig læst en filosof, der kalder jer ”fremdriftsgenerationen” og en artikel med titlen ”Den stakåndede generation”. I den artikel er der en gymnasiepige på jeres alder, der beskriver hvordan hun har oplevelsen af hele tiden at køre i en bil med 300 km. i timen. Hun kan kun se, hvad der er lige foran bilen. Hun har ingen mulighed for at se til siden eller skifte retning.

Konkret er I underlagt et stærkt pres pga befolkningsudviklingen, der indebærer, at hver gang fire personer forlader arbejdsmarkedet og går på pension, er der kun tre af jer til at træde ind på arbejdsmarkedet og erstatte dem.

Når I nu om lidt skal i gang med videregående uddannelser, er I underlagt en fremdriftsreform, der skal få jer hurtigere gennem uddannelse og ud på arbejdsmarkedet.

Konkurrencestaten og udviklingsræset kan I og vi nok ikke stoppe.

Det er godt, at I er målrettede og flittige, men det skal I være, når i er på skolebænken, i uddannelse og på arbejde. I må ikke tage konkurrenceræset ind og gøre det til en del af jeres personlighed.

Det er der desværre tegn på, at nogle af jer unge gør. I mandags kunne jeg i min daglige avis læse et indlæg om eksamensangst af en pige, der også er blevet student i denne uge ”Jeg føler mig som den største fiasko i verden”. Vi hører om de såkaldte 12-tals-piger, der har så høje præstationskrav til sig selv, at de knækker under det. Vi hører om angst og om depressioner blandt unge.

Hvis konkurrenceræset kommer til at gennemsyre hele jeres liv, hvornår bliver der så tid til at reflektere, til at løfte hovedet og give sig tid til at tvivle på, om retningen er rigtig – både retningen i jeres personlige liv og i samfundsudviklingen.

Jeg tror på, at I under jeres tid her på HvG er blevet rustet til at gå ud og klare jer i uddannelse og på arbejdsmarkedet – at I ved med jer selv, at I kan køre med 300 km. i timen, når det er påkrævet.

Men jeg tror også på, at jeres tid her på HvG har bidraget til, at I bliver reflekterede og tænksomme mennesker. I har oplevet lærere, som vil jer, lærere som har set og hørt jer, så I tror på jer selv, og så I også tør stoppe op og tænke efter, om I nu er på rette vej.

Og så er vi tilbage ved Mohammad, der drømmer om at få mit job. Hvis det er du vil, Mohammad, så er jeg sikker på, at det er dig der står her om 20 – 25 år og holder talen for studenterne.

I har hver jeres drøm, og I skal forfølge jeres drømme. Men I skal også give jer plads undervejs til at tænke over, om det nu er det rigtige.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at man skal være parat til at ændre retning, for ellers ender man der, hvor man er på vej hen.

Vi tror på jer – og vi ønsker jer al mulig held og lykke – hvilken retning I end vælger.

Og kom så tilbage og fortæl os, hvordan det går – FFF – første fredag i februar.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Hvidovre Gymnasium & HF.

TILLYKKE