Sent mandag den 2. november satte 9 tyskinteresserede elever og 4 tysklærere sig i et fly mod Berlin. Her ventede 3 dage med både fagligt og socialt indhold.

På Hvidovre Gymnasium er der nemlig mulighed for elever, der har et særligt talent for eller interesse i et fag, at komme på ekstra, frivillige ture til udlandet – disse 3 dage er et eksempel på en sådan tur.

Elever og lærere fælles om programmet

Hovedformålet med turen var at opleve og dykke ned i Berlin og byens historie. Dagene blev tilbragt dels til vands på en kanalrundfart, dels til lands med lange gåture i Berlins gader, hvor audioguides fortalte om de seværdigheder, eleverne og lærerne mødte på deres vej. Der var også arrangeret workshops og lege på turene gennem gaderne. Og for de elever, der ikke havde fået nok gåtur og input, var der dømt shopping til langt ud på aftenen i Berlins mange sjove butikker. Hele turen blev afsluttet med en hyggelig, fælles afskedsmiddag,

Hvad der skulle ske og ses på turen, fandt lærere og elever sammen ud af – begge grupper havde ideer til, hvad der skulle opleves, og hvordan tiden skulle planlægges, og begge parter blev hørt.